Milestone Systems - The Open Platform Company
Language Where to buy Downloads Login Software Registration

Rekrutteringsprocessen


Når du har sendt din ansøgning, vil du inden for 1 uge modtage en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning. Derefter kan der gå op til 4 uger, før du modtager en ny status på din ansøgning.

I Milestone Systems lægger vi vægt på et professionelt rekrutteringsforløb, og det betyder bl.a., at vi behandler din ansøgning fortroligt.

Da alt korrespondance i forbindelse med din ansøgning foregår per mail, beder vi dig oplyse en mailadresse, som er velegnet til personlige meddelelser.

Interview
Når vi har modtaget din ansøgning, vil HR og den rekrutterende leder gennemgå de indkomne ansøgninger og udvælge et antal kandidater til en indledende samtale.

Til den indledende samtale vil du typisk møde den rekrutterende leder og vores interne HR konsulent.

Den indledende samtale har 2 formål: For det første skal den give dig et mere nuanceret indblik i det job, du har søgt, og af Milestone Systems som arbejdsplads og virksomhed. Dernæst har den til formål at give os bedre mulighed for at vurdere, om du rent fagligt er den rette til stillingen, og om du personligt vil passe ind i den pågældende afdeling og i virksomheden som sådan.

Normalt afholder vi to samtaler, før vi beslutter os for, hvem vi gerne vil tilbyde jobbet. Til den anden samtale vil den øverst ansvarlige for dit arbejdsområde typisk også deltage. Formålet med den anden samtale er at gå mere i dybden med dine personlige og faglige kvalifikationer i forhold til stillingen, samt at afdække de gensidige forventninger til ansættelsen.

Som et supplement til samtalerne vil vi i nogle tilfælde bede om referencer fra f.eks. tidligere arbejdsgivere. Vi tager kun referencer efter forudgående aftale.

Kandidater der ikke bliver valgt til jobbet, vil få svar hurtigst muligt.