Milestone Systems - The Open Platform Company
Language Where to buy Downloads Login Software Registration
Mail to friend Print

Sony og ADI-ALARMSYSTEM indgår aftale

Salgskanalen for Sony Network Video Monitoring bliver nu styrket med ADI-ALARMSYSTEM som Sony Specialist Distributor. I fremtiden vil firmaet også sørge for den korrekte og professionelle håndtering af Sonys overvågningsprodukter.

- Vi har arbejdet sammen med Sony i mange år, fordi Sony har et stærkt overvågningsprogram af høj kvalitet. Og så har de en IP-platform, der passer godt ind i de komplette løsninger, vi leverer til mange kunder, udtaler Flemming Villadsen, der er nordisk produktchef (CCTV/Video og Perimetersikring) hos ADI-ALARMSYSTEM A/S. 

- Herudover er det en fordel, at Sonys overvågningsudstyr kan integreres med flere softwareløsninger, og at kameraerne er intelligente, så datatrafikken mellem kamera og server begrænses. Trenden er, at mange kunder vil have skalérbare løsninger på en åben platform, hvor både vi og Sony blandt andet arbejder sammen med den danske softwareleverandør Milestone Systems, slutter Flemming Villadsen.  

- Sony er meget tilfreds med, at ADI-ALARMSYSTEM som én af branchens yderst velanskrevne distributører har valgt at stå bag Sonys overvågningsprogram, udtaler Benny Schwaner, Sony Professional Solutions Europe. 

For både Sony Specialist Distributors og Sony Specialist Dealers er der en række tiltag, hvor Sony arbejder tæt sammen med deres samarbejdspartnere om blandt andet uddannelse og træning af personale, demonstrations-faciliteter, teknisk support, helpdesk og markedsføring. 

Specialist Dealer-segmenterne hedder ud over NVM - Network Video Monitoring - Broadcast & Pro AV; Display (projektorer og professionelle fladskærmsprodukter) og Videokonference.

Se originalartikel på SecurityWorldHotels hjemmeside http://www.securityworldhotel.com/dk/news.asp?type=1