Beboerne i Vollsmose vil have VideoovervågningBeboerne i Højstrup Boligforening i Vollsmose har ved en urafstemning valgt at investere i en overvågningsløsning fra TOPNORDIC, som skal være med til at sikre, at budgetterne fremover bliver brugt på legepladser i stedet for på reparationer efter hærværk.Et flertal blandt beboerne i Højstrup Boligforening, Vollsmose, har besluttet, at foreningen skal have opsat i alt 120 kameraer fordelt i opgange, elevatorer, kælderrum og vaskerum over den næste måned. Overvågningsløsningen fra TOPNORDIC skal reducere hærværk og gøre beboerne mere trygge. ”Netop denne overvågningsløsning er stor for en boligforening og bliver faktisk kun overgået af DSB og Københavns Lufthavn, men det er desværre nødvendigt for at beboerne kan føle sig trygge og undgå hærværk. Hos TOPNORDIC gør vi dog meget ud af at udarbejde en sikkerhedspolitik for vores overvågningskunder, sådan at alle etiske reglementer bliver overholdt og overvågningen således kun er en fordel for beboerne. Alle vores medarbejdere på området har SikkerhedsBranchens certificering i Dansk Standard i videoovervågning (ITV),” siger divisionsdirektør Henrik Hviid, TOPNORDIC. De 445 lejemål i Højstrup Boligforening, Vollsmose, er et miks af både små og større lejligheder på op til fem værelser. Det gør blandt andet, at beboersammensætningen er en god blanding af børnefamilier, par og enlige. I alt bor der omkring 1200 personer i foreningen, og flertallet af beboerne vedtog altså ved en urafstemning, at der skulle investeres i videoovervågning. ”Vi har haft overvågning i elevatorerne de sidste ti år, og det har haft en helt forbavsende positiv og præventiv effekt. Der er således stort set ikke hærværk i elevatorerne mere. Den nye overvågningsløsning er også præventiv i forhold til hærværk, og det er også centralt at skabe en større tryghed blandt beboerne,” siger inspektør Jørgen Kristensen, Højstrup Boligforening og fortsætter: ”Sidste år brugte vi tæt på en ¼ million kr. på hærværk, og det er ærgerlige penge. Det betyder blandt andet, at der bliver brugt færre penge på legepladser, fællesarealer etc., områder som kan være med til at opbygge området på sigt og gøre det mere attraktivt at bo i Vollsmose.” Beboer og afdelingsformand i Egeparken Inger Aagaard kan sagtens se, hvor de sparede penge kan bruges: ”Vi har over en årrække været i gang med at renovere og forbedre forholdene for alle os, der bor i Egeparken, men de sparede penge på hærværk vil vi rigtig gerne bruge på at skabe nogle flere aktiviteter for alle de unge i boligområdet. Vi har eksempelvis et børne- og unge-værested, som har åbent fra kl. 13-17, og vi ville rigtig gerne strække åbningstiden til om aftenen og i øvrigt udvide tilbuddene. Det kan vi, hvis vi minimerer hærværket med den nye overvågningsløsning,” siger Inger Aagaard. Etik i top Etikken omkring videoovervågning har været meget diskuteret, fordi overvågning bliver mere og mere udbredt i det danske samfund. TOPNORDIC har således et stort fokus på at være certificeret på området, og det sikrer, at alle konsulenter ved, hvad den gældende lovgivning kræver. Fx må man ikke optage mere end 30 dage ad gangen, og man skal have en legitim grund til at sætte videokameraer op. ”Vi har i samarbejde med TOPNORDIC lavet en overvågningspolitik, og når installationen står klar, vil vi have klare og strenge retningslinjer for, hvordan overvågningen håndteres. For eksempel er der kun tre mennesker, der har lov til at se billederne fra overvågningen. Vi værner meget om beboernes privatliv, og derfor er det vigtigt med knivskarpe regler på området,” siger inspektør Jørgen Kristensen, Højstrup Boligforening. De 1200 beboere og 270 kommunale ansatte, der har deres daglige arbejde i området i blandt andet vuggestuer og børnehaver, vil fremover kunne føle sig langt mere trygge. Og forhåbentligt bliver området udviklet til det bedre, fordi de tidligere hærværkspenge nu kan bruges på forbedring af fællesarealer og fælles projekter. Yderligere oplysninger: TOPNORDIC A/S Divisionsdirektør Henrik Hviid Telefon 70 25 25 50 eller mobil 72 42 72 42 e-mail henrik.hviid@topnordic.com Højstrup Boligforening Jørgen Kristensen Telefon 63 12 51 44 e-mail jfk@hoejstrup.dk Beboer og afdelingsformand i Egeparken, Inger Aagaard Telefon 66 10 44 50, e-mail inger.egeparken@oncable.dk Kort om TOPNORDIC TOPNORDIC er Danmarks og Nordens førende it-infrastrukturleverandør. Forretningsområderne spænder over hele værdikæden fra hardware og software til service, projektledelse, installation, infrastruktur, drift og uddannelse – samt den prisbelønnede eSHOP. I Danmark beskæftiger TOPNORDIC over 1000 medarbejdere med hovedsæde i Ballerup og afdelinger i landets største byer. TOPNORDIC har de højest certificerede itkonsulenter inden for system, service og infrastruktur. Som en del af Ementor-koncernen, der beskæftiger over 4000 medarbejdere, er TOPNORDIC/Ementor/Atea/Sonex tilstede i hele Norden og i Baltikum med 70 lokalafdelinger placeret strategisk i Norge, Sverige, Finland, Letland, Litauen, Estland, Rusland og Danmark. Ementor er noteret på Oslo Børs. www.topnordic.com |